Jeg elsker chokolademousse, og denne her opskrift ER den bedste! Den er super let at lave, og smager virkelig virkelig skønt, og er dejlig cremet. Det er et must try!

Forberedelse: Ca 20 min.
Ventetid: Minimum 4 timer 

Til 6 personer: 

DET DU SKAL BRUGE ER:

200 g god mørk chokolade
9 æggeblommer
75 g sukker
1/2 l piskefløde

SÅDAN GØR DU:

  • Hak chokoladen fínt og smelt over et vandbad – så snart chokoladen er smeltet tages den af varmen
  • Pisk æggeblommer hvide og luftige med sukkeret.
  • Hæld den AFKØLEDE chokolade i de piskede æggeblommer, og pisk godt.
  • Pisk fløden til skum og vend den hurtigt, men grundigt i chokolademoussen. Tag evt 1/3 af flødeskummet og vend først denne del sammen med chokolademoussen og derefter de resterende 2/3 for at opnå en mere luftigt resultat.
  • Hæld chokolademoussen i enten små portionsskåle eller i en stor skål og stil på køl i mindst 4 timer, gerne mere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *