
Mmmhh de smager så godt! Prøv dem, du vil blive overrasket, de er så nemme at lave, og de smager virkelige godt, lad os komme igang!
Antal: Ca. 20-24 stk
Forberedelse: 45 minutter
Ventetid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem
OREO DEJEN
2 æg
300 g sukker
300 g hvedemel
3 teske vanilje sukker
2 teske bagepulver
2,5 dl mælk
200 g smeltet smør
en knivspids salt
cirka. 10-12 knuste/smuldrede oreos
OREO FROSTING
300g flormelis
100g blødt smør
1/2 teske vanilje ekstrakt
0,4 dl mælk
Ca. 8-10 blendede oreos
FREMGANGSMÅDE
OREO DEJEN
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Pisk æg og sukker i cirka5 min til en luftig masse.
- Tilsæt de tørre ingredienser og tilsæt mælk.
- Vend forsigtigt det smeltede smør ned i dejen, stop når den er ensartet.
- Vend nu dine knuste oreos ned i dejen.
- Kom dejen ned i dine muffins forme – du kan eventuelt lægge en hel oreo nede i bunden inden du kommer dejen ovenpå.
- Bag dem i cirka 15 min.
Lad dem køle helt af inden du begynder at froste dem.
OREO FROSTING
- Pisk smør og flormelis og tilsæt mælk og vanilje.
- Pisk det i cirka 5 min til det er rigtig luftig.
- Vend nu dine oreos i.
- Kom din frosting og i en engangssprøjtepose med en stjernetyl (eller hvilken som helst anden tyl du har lyst til at bruge).
- Sprøjt frostingen ud på dine afkølede cupcakes
Velbekomme!

