Tag: glasur

Othellolagkage

Det her er den bedste Othellolagkage, man kan få! Jeg har selv bagt den flere gange, og har alle gangene været ligeså imponeret over, hvor god den er. Jeg har prøvet mange opskrifter, men denne fra Mette Blomsterberg, er altså den bedste. At lave othellolagkage selv er også noget sjovere end at gå ned i bageren og købe en! Jeg håber virkelig, at du vil give kagen et forsøg – den tager lang tid, men det er det hele værd! SKAL GERNE LAVES DAGEN I FORVEJEN

Antal: 12 personer 
Forberedelse: 3-4 timer
Ventetid: 7 timer/ eller en dag hvis den laves dagen i forvejen 
Sværhedsgrad: Middel/svær

VANILJECREME
Korn af en halv vanilje stang
75 g sukker
70 g majsstivelse
4 dl sødmælk
60 g æggeblommer (ca. 3-4 stk)
3 1/2 piskefløde
1 1/2 piskefløde

VANILJEBUNDE 
Korn af en halv vaniljestang
65 g sukker
100 g æggeblommer
100 g mel
1 tsk bagepulver
200 g æggehvider

MAKRONBUND
125 ren rå marcipan
75 g flormelis
60 g æggehvider (ca. 2 stk)

OVERTRÆKSMARCIPAN
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
ca. 50 g glukosesirup

CHOKOLADEGLASUR:
75 g mørk chokoalde ca 56%
ca. 150 g flormelis
+ lidt vand

Til opbygning og pynt:
ca. 3 dl piskefløde til opbygning
ca. 150 g hindbærmarmelade
ca. 2 dl piskefløde til pynt
Du kan eventuelt også bruge friske bær (f.eks. hindbær, jordbær eller blåbær) til pynt.

Desuden:
1 lagkagering 24 cm i diameter
1 bånd kageplast

FREMGANGSMÅDE

Othellolagkagen bages i følgende rækkefælge:

1) Vaniljecreme
Bland vaniljekorn, sukker og majsstivelse. Pisk det godt (cirka et minut) med 1 dl mælk – tilsæt æggeblommerne bagefter.  Kog herefter de resterende 3 dl mælk + 3 1/2 dl fløde op i en gryde med den tomme vaniljestang (den giver nemlig stadig smag!).

Når mælkefløden koger tilsættes majsblandingen – pisk godt med et piskeris, mens det koger – husk at komme godt ned i bunden af gryden, da det ellers nemt kan brænde på! Forsæt kogningen til at cremen tykner igennem. Fjern vaniljestangen og kom straks den tykke vaniljecreme ned i en kold beholder. Læg nu husholdningsfilm direkte oven på cremen så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt i et køleskab i minimum tre timer.

2) Vanijliebunde
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker med en håndmikser/røremaskine til det bliver en tyk æggesnaps. Bland herefter mel og bagepulver i en skål og sigt det så ned i æggesnapsen.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen – stop når dejen er ensartet.
Tegn 2 cirkler på to stykker bagepapir – brug lagkageringen til at tegne efter. Fordel dejen ud på de to cirkler og smør dejen jævnt ud. Når dejen er fordelt lige bages bundene ved 190 grader i cirka 10 minutter, til de er let gyldne og giver efter ved et let tryk. Lad bundene afkøle.

3) Makronbund
Smuldr marcipanen ned i en skål, tilsæt flormelis og pisk det sammen med en lillebitte smule af æggehviderne. Vær forsigtig med æggehviderne og tilsæt kun lidt af gangen for at undgå klumper.

Kom herefter makronmassen i en engangssprøjtepose og klip et hul. Smør lagkageringen med bagespray eller en smagsneutral madolie og sæt den på bagepapir på en bageplade. Sprøjt makronmassen jævnt ud i hele ringen. Bag bunden i en 180 grader varm ovn i cirka 15 minutter til bunden er gylden. Lad bunden afkøle helt inden du fjerner lagkageringen.

4) Overtræksmarcipan
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse – det vil være en fordel, hvis du har en røremaskine til denne del. Opbevar overtræksmarcipanen i en lukket plasticpose (ved stuetemperatur) indtil kagen skal opbygges.

5) Før du samler kagen
Pisk den kolde vaniljecreme glat med et piskeris. Pisk herefter de resterende 1 1/2 dl. fløde til flødeskum og vend det forsigtigt sammen med den piskede vaniljecreme til en flødecreme.

6) Opbygning
Rengør lagkageringen og placér den på det fad, som kagen skal serveres på – placér kageplast  i kanten af ringen. Læg herefter den afkølede makronbund i og pisk 3 dl. fløde til flødeskum – put dette i en engangsprøjtepose med eller uden tylle. Sprøjt flødeskummen ud i kanten af ringen således, at der dannes en tynd væg.

Fordel herefter marmeladen ud på makronbunden og kom vaniljeflødecremen i en ny engangsprøjteposte (med eller uden tylle), og fordel den forsigtigt ovenpå marmeladen. Læg herefter den første vaniljebund på – pres den let ned. Gentag dette med næste lag af afslut igen med en vaniljebund (husk også at presse denne let ned).

Othellolagkagen stilles herefter i køleskabet til den er kold og har sat sig (ca 4 timer) – gerne til næste dag. Når kagen skal servers skal følgende klargøres:

  • Befri kagen for ring og plast.
  • Rul overtræksmarcipanen ud til et langt bånd – husk at hælde flormelis ud på køkkenbordet så den ikke sætter sig fast. Båndet skal være cirka to centimeter højere end kagen (så tag mål med en lineal). Sørg for, at marcipanen hele tiden er i bevægelse, mens du ruller den ud (ellers sætter den sig fast!).
  • Rul forsigtigt båndet sammen og rul det rundt om kagen.
7) Chokoladeglasur

Hak chokoladen groft og smelt det over et vandbad. Rør samtidigt flormelis og en anelse vand (meget lidt vand, til konsistensen er rigtig) sammen i en skål. Kom herefter den smeltede chokolade i rør – tilsæt eventuelt lidt ekstra vand for at få den helt rigtige konsistens. Smør glasuren ud på kagen.

Pisk slutteligt 2 dl. piskefløde til flødeskum og put det i en engangssprøjtepose (valgfri tylle) og sprøjt flødeskummen på – pas på med at lave for store rosetter.Held og lykke ?

Hindbærsnitter

Mmmhhh den her opskrift er sååååå lækker! Hjemmelavet hindbærsnitter er bare så meget bedre end dem man køber (synes jeg! Der kan være forskellige meninger :D). Jeg håber virkelig, at du vil prøve den her opskrift! Lad os da komme i gang! Der bliver cirka 15-20 hindbærsnitter.

DEJ

  • 1/2 vaniljestang
  • 70g flormelis
  • 150g stuetempereret smør
  • 250g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0.5dl vand

FYLD

  • ca. 200g hindbærmarmelade

GLASUR

  • ca. 170-200g flormelis
  • Krymmel el. frysetørret hindbær
FREMGANGSMÅDE

 

DEJ OG FYLD
Forvarm ovnen til 190 grader
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen, tag lidt af flormelisen, og skel kornene fra hinanden.
  • Kom det op i en skål med det resterne flormelis samt hvedemelet, smør og bagepulver.
  • Rør der godt sammen, og tilsæt vand.
  • Ælt den godt sammen.
  • Stil den i køleskabet i cirka 30 minutter.
  • Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel til en tykkelse på cirka 2-3 mm.
  • Udstik bundene i en udstikker på cirka 8 cm.
  • Bag bundene i 190 grader til de er LET gyldne.
  • Køl bundene helt af.
  • Saml bundne to og to og tag den ene halvdel og kom hindbærmarmelade på (ca 1-2 teske).
  • Tag den anden halvdel ovenpå.
GLASUR OG PYNT 
  • Bland flormelis og vand til den ønskede tykkelse
  • Kom det i plastikpose og sprøjt ud på hindbærsnitten
  • Pynt med krymmel el. frysetørrethindbær

Velbekomme!

Kanelsnegle

Super lækre og luftige kanelsnegle! Den her opskrift er super lækker, kanelsnegle bliver så super luftige og smager så skønt; også er det da bare et plus af de er nemme at lave, ikke?

Antal: 20-30
Forberedelse: 45 minutter
Ventetid: 1 time
Sværhedsgrad: Nem 

DEJEN
2 dl lun mælk
50 g gær (1 pakke)
100 g blødt smør
2 æg
2 spiseske sukker
1/2 teske salt
cirka 500 g hvedemel

REMONCE
150 g blødt smør
100-150 g sukker eller brun farin
2-4 spiseske kanel (alt efter hvor stor en kanel elsker man er!)

GLASUR:
Ca. 200 g flormelis
lidt vand

FREMGANGSMÅDE

Den vil være en fordel at bruge en røremaskine, men har du ikke det, ælter du det bare i hånden

DEJEN

  • Opløs gæren i den lune mælk, og tilsæt æg, sukker og salt.
  • Tilsæt mel til du har en tyk, men stadig meget klistret konsistens.
  • Tilsæt smøren og rør til der er små klumper.
  • Tilsæt nu mel så dejen ikke længere hænger fast på siderne, men stadig er blød og smidig.
  • Bruger du en røremaskine skal dejen have lov at ælte i cirka 5 min bruger du hænderne skal den æltes i 10 min.

Lad dejen hæve i 45 minutter.

REMOCEN

  • Blødgør smørret med en håndmixer eller en gaffel.
  • Tilsæt så sukker/brun farin og kanel og bland/pisk det godt.
  • Rul dejen ud til et rektangel, men uden at ælte den igen – og fordel remoncen ud med en dejskraber, kniv, palet eller hvad man nu lige har.
  • Rul dejen sammen til en “pølse” og skær kanelsneglene ud cirka 2-3 cm tykke.
  • Lad dem efterhæve i 30-40 min.
  • Bag dem 225 grader i cirka 10 minutter eller til de er godt gyldne

GLASUR

  • Bland flormelis og vand.
  • Tag eventuelt en pose og kom glasuren deri.
  • Få glasuren ned i det ene hjørne af posen og klip et lille hul og sprøjt så glasuren ud i det ønskede mønster.