Det er nytårsaften i morgen, og man skal da have en kransekage ikke sandt? Hjemmelavet kransekage, uhhmm, simpelthen så lækkert. Jeg synes klart du skal lave den, det er jo kun nytår en gang om året. God fornøjelse!

Til ca. 15-20 personer 

KRANSEKAGEMASSE
750 g stuetempereret ren rå marcipan
225 g flormelis
60 g æggehvider
ROYAL ICING
75 g sigtet flormelis
ca. 30 g æggehvider

 

FREMGANGSMÅDE

 

KRANSEKAGEMASSE

  • Rør marcipan og flormelis sammen med spalten i røremaskinen (eller i hænderne).
  • Tilføj æggehviderne lidt af gangen, til massen er jævn og ensartet.
  • Kom massen i en pose og kom den i køleskabet til næste dag – eller 1 time i køleskabet og en time i fryseren.
  • Vej den kolde masse af i stykker på hver 300 g.
  • Rul vært stykke ud i en jævn pølse på 80 cm.
  • Tryk hver pølse let ned på den halvdel, der vender mod dig selv, således der dannes en “liggende trekant”.
  • Løsne alle de trekantede stænger med en spatel/paletkniv.
  • Mål dem af i præcis 8,10,12,14,16 cm og så videre til al kransekagemassen er brugt – slut af med en kugle på toppen.
  • Luk hvert opmålt stykke fint sammen til oprejste ringe, der sættes med en pæn afstand på en beklædt bageplade.
  • Slut af med af trykke alle ringene plane med fx et spækbræt – dette gøres for at sikre ringenes overflade bliver plane og at kransekagen bliver så lige som overhovedet muligt.
  • Bag kransekage ringene i cirka 8-10 min – til de er let gyldne.
  • Tag dem ud og køl dem HELT af inden opbygning.
ROYAL ICING
  • Kom sigtet flormelis og lidt af æggehviderne ned i en ren skål og pisk med en håndmikser til glasuren er kridhvid og luftig – konsistensen er rigtig når glasuren ikke flyder sammen, når du stopper med at piske.
  • Kom den færdige glasur op i en engangsprøjtepose med eventuelt en lille rund tylle du kan også bruge et kornet.
OPBYGNING
  • Vælg det fad kransekagetoppen skal serveres på og placer den største ring nederst.
  • Sprøjt de klassiske “glasurtunger” på ringen.
  • Sæt den næststørste ring oven på og gentag med glasuren (sprøjt eventuelt lidt glasur på ringen  nedenunder så den næste ring sidder bedre fast)
  • Fortsæt med dette indtil den sidste ring er sat på – kuglen på toppen kan dekorere efter eget valg.
  • Pynt eventuelt din kransekagetop med flag, serpentiner, chokoladepynt og så videre.
Bliver der noget tilbage, smager den næsten endnu bedre dagen efter – den kan fryses :’)