Tag: cupcakes

Oreo Cupcakes

Mmmhh de smager så godt! Prøv dem, du vil blive overrasket, de er så nemme at lave, og de smager virkelige godt, lad os komme igang!

Antal: Ca. 20-24 stk
Forberedelse: 45 minutter
Ventetid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem

OREO DEJEN
2 æg
300 g sukker
300 g hvedemel
3 teske vanilje sukker
2 teske bagepulver
2,5 dl mælk
200 g smeltet smør
en knivspids salt
cirka. 10-12 knuste/smuldrede oreos

OREO FROSTING
300g flormelis
100g blødt smør
1/2 teske vanilje ekstrakt
0,4 dl mælk
Ca. 8-10 blendede oreos

FREMGANGSMÅDE

OREO DEJEN

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Pisk æg og sukker i cirka5 min til en luftig masse.
  • Tilsæt de tørre ingredienser og tilsæt mælk.
  • Vend forsigtigt det smeltede smør ned i dejen, stop når den er ensartet.
  • Vend nu dine knuste oreos ned i dejen.
  • Kom dejen ned i dine muffins forme – du kan eventuelt lægge en hel oreo nede i bunden inden du kommer dejen ovenpå.
  • Bag dem i cirka 15 min.

Lad dem køle helt af inden du begynder at froste dem.

OREO FROSTING

  • Pisk smør og flormelis og tilsæt mælk og vanilje.
  • Pisk det i cirka 5 min til det er rigtig luftig.
  • Vend nu dine oreos i.
  • Kom din frosting og i en engangssprøjtepose med en stjernetyl (eller hvilken som helst anden tyl du har lyst til at bruge).
  • Sprøjt frostingen ud på dine afkølede cupcakes

Velbekomme!

Red Velvet Cupcakes

Red velvets er sindssygt svampede, de er bløde luftige og det er simpelthen den mest perfekte topping der passer perfekt til kagen.  Hvis du ikke ved hvad red velvet cupcakes er, så er det en chokolade cupcake, der er farvet rød også med den lækreste flødeostefrosting. Det der gør disse cupcakes specielle, er blandingen af natron og æblecideredikke der er i, det er netop denne ting der er gør, at de bliver så svampede som de gør.
De er ligeså gode dagen derpå!

Antal: Ca. 24 stk
Forberedelse: 1 time
Ventetid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem 

DEJEN 
180g smør
350g sukker
2 store æg
3 spiseske godt kakao
En del rød pastafarve (frugtfarve duer ikke!)
1 1/2 teske vaniljesukker
1 teske salt
3,6 dl mælk
390g mel
1 1/2 teske natron
1 1/2 teske æbelcider-eddike

FROSTING
170g flødeost (stuetemperatur)
60 g blødt smør
400 g flormelis
1 teske vaniljeeksrakt

FREMGANGSMÅDE

DEJEN

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Pisk smør, sukker, vaniljesukker og salt til det er luftigt, og tilsæt derefter et æg ad gangen.
  • I en anden skål blandes kakao og mælk sammen med den røde pastafarve – man skal kunne se blandningen er rød (ønsker du ikke kagen skal være rød, kan du sagtens lade være, det gør ingen forskel på smagen).
  • Bland nu skifte vis sigtet mel og mælke-kakao blandingen i dejen, stop når den er ensartet!
  • Bland hurtigt i en lille skål æbelcider-eddike og natron, det vil begynde at skumme en del, men det må ikke stå mere end 20 sekunder! Så kom det direkte op i dejen og rør det godt ud.
  • Kom dem op i muffins-formene og bag dem i 18-20 min – de må virkelig ikke blive bagt for meget, da hele ideen med dem er at de skal være svampede!

FROSTNINGEN

  • Pisk flødeost, smør, vaniljeeksrakt super luftigt (5-8 min!) og tilsæt flormelis over 2 omgange.
  • Kom frostingen op i en sprøjtepose med den ønskede tylle (Jeg brugte en stor rund tylle).
  • Sprøjt frostingen ud i den ønskede mængde
  • Tip: Sprøjt kun frosting på de cupackes du skal severer, og kom resten af frostingen i køleskabet, og lad cupcakesene stå ved stuetemperatur indtil de skal spises. De kan holde sig 3-4 dage ved stuetemperatur.