Tag: sommer

Jordbærtærte

img_2753Mmhhh…Der er ikke noget som en varm sommerdag med en lækker jordbærtærte – og så med danske jordbær! Det er sommer for mig, og den her tærte er simpelthen så lækker, måske endda verdens bedste (i hvertfald hvis du spørger mig) Den er forholdvis nem at lave, og den er det HELE værd. Jeg håber, at du vil prøve den, hvis du gør, så vis mig endelig din kreation ved at tagge mig på min nye Instagram profil, Magnolias.dk

Antal: 10-12 personer
Forberedelse: 1,5 time
Ventetid: 1,5 time
Sværhedsgrad: Nem/middel 

God fornøjelse ?!

MØRDEJ

250 gram hvedemel
165 gram koldt smør
1 stort æg
3 spiseske flormelis
Et nip salt
(eventuelt en halv stang vanilje)

CREME
3 æggeblommer
2 dl letmælk
50 gram rørsukker
Kornene af en halv vaniljestang
2 spiseske maizena/majs-stivelse
2 blade husblas
(eventuelt 2 dl fløde, hvis man ønsker en lidt mere “let” creme)

MAZARINMASSE
150 gram marcipan
100 gram blødt smør
100 gram rørsukker
2 æg
50 gram mel
Kornene af en halv stang vaniljestang

GELE
250 g. frosne jordbær
3/4 dl vand
1 spsk sukker
1 stk husblas

Husk ydermere at have
En bakke danske jordbær, halveret.
Ca. 100 gram mørk chokolade – Fint hakket, eller smeltet.

Fremgangsmåde

MØRDEJ:

  • Skær smørret i små tern og bland med flormelis, salt og hvedemel. Arbejd smørret ind i melet, så konsistensen bliver som brødkrummer. Mørdejen kan med fordel køres på en røremaskine, men ellers så arbejd hurtigt, så smørret ikke bliver varmt.
  • Pisk ægget grundigt sammen, og kom det i smør- og melblandingen. Bland hurtigt ægget ind i dejen – uden at ælte for meget. Den skal bare lige hænge sammen. Hvis man gør det på maskine, så lad den køre, til massen er nogenlunde homogen, og så pres bare dejen sammen til sidst.
  • Pak mørdejen ind i film, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Når dejen har hvilet, så rulles den ud med lidt hvedemel. Smør en tærteform med løs bund og en diameter på cirka 20-24 cm grundigt, og tryk tærtedejen ud i formen. Her kan man selv bestemme hvor tyk eller tynd dejen skal være. Jeg kan personligt godt lide en tynd mørdej, og der kan for mit vedkommende godt være lidt overskydende dej tilbage – men smid det endelig ikke ud! Kom resterne i fryseren og brug dem næste gang!
  • Prik tærtedejen jævnt, så eventuelle luftbobler kan slippe ud.
  • Kom tærtefadet med dej i fryseren. Efter 15 minutter i fryseren kan bunden bages.
  • Bag tærtebunden først i 10-12 minutter ved 200 grader, indtil den er lys gylden.

img_2752

MAZARINMASSE:

I mellemtiden laves mazarinmassen.

  • Pisk marcipanen, sukker og vanilje, og tilsæt derefter det bløde smør lidt efter lidt, til det bliver en sammenhængende masse.
  • Pisk så æggene i ét ad gangen og tilsæt til slut hvedemelet.
  • Når tærten er har for bagt fyldes den med mazarinmasse og bages nu slutteligt i 15-20 min.
  • Når tærten tages ud af ovnen kommes med det samme, det fint-hakkede chokolade på og smøres ud i et jævnt lag.

CREME:

  • Start med at udbløde husblassen i rigeligt med koldt vand i 10 minutter.
  • Bland herefter resten af ingredienserne i en tykbundet kasserolle, og varm op til kogepunktet under konstant omrøring. Lad cremen småboble i nogle minutter, indtil den er blevet ret tyk.
  • Tag cremen af varmen.
  • Knug vandet af husblassen og rør den i cremen. (cremen vil blive tynd når husblassen først tilsættes, men den vil sætte sig og blive tyk igen!)
  • Overdæk cremen med film og lad den køle af i køleskabet. Cremen vil blive meget fast, men det er meningen!
  • Når cremen er afkølet, piskes den igennem til den er glat.
  • Pisk (hvis du ønsker) fløden til skum og vend den sammen med cremen, til den er homogen.
  • Stil på cremen på køl indtil brug.

GELE:

  • (skal laves lige før samlingen af kagen, så den ikke sætter sig før den er på kagen :D)
  • Kom jordbær, sukker og vand op i en gryde og lad det småkoge i fem minutters tid indtil bærrene er bløde.
  • Si nu massen over i en anden gryde så der kun er en glat sirup tilbage.
  • Kom nu den glatte sirup tilbage på komfuret og giv den et hurtigt opkog – tag den nu af varmen og tag nu husblassen i (som er knuget for vand) – rør det godt.

SAMLING:

  • Tag cremen ud af køleskabet og fordel den ud på den afkølede tærte i et jævnt lag.
  • Kom nu de halvrede jordbær oven på cremen, start fra kanten og arbejd dig indad – det synes jeg er nemmest!
  • Geleen fordeles med en pensel ud over jordbærrene; jeg lader gerne min gele komme ned på cremen, det synes jeg ser så fint ud!
  • Stil gerne kagen på køl i 15 minutters tid indtil geleen af sat sig ordenligt!
  • Pynt eventuelt tærten med citronmelisse, skovsyre spiseligeblomster mm., eller lad den være som den er!
  • Kagen skal opbevares på køl, og kan holde sig 3-4 dage 😀

img_2758-1024x683

img_2763-768x512

Magnolias Marengsdrøm

Denne kage er simpelthen bare så mega god (!!!), den er let og frisk, den smager af dansk sommer. Margensbundene er super duper nemme at lave, jeg tør næsten sige at alle kan lave dem! Så hvis du skal holde en sommer fest eller fødselsdag, så lav den her kage, den er relativ hurtig at lave, ventetiden er altså det der tager længst tid.
God fornøjelse!
Til ca. 10 personer
Forberedelse: 30 min
Ventetid: 2 timer
Sværhedsgrad: Nem 

 


MARENGSBUND 
6 æggehvider
300 g sukker
2 teske eddike – både æblecidereddike og lagereddike kan bruges

 

FYLD
Ca. 4 dl fløde
1200g bær jordbær – eller bland med f.eks. hindbær, blåbær, brombær osv.
125g lys/mørk chokolade

 

FREMGANGSMÅDE
MARENGSBUND
  • Forvarm ovnen på 100 grader.
  • Pisk dine æggehvider bløde og tilsæt sukkeret en spiseske af gangen.
  • Tilsæt til sidst eddiken og pisk til, at maregnsen er sej og blank – og til du ikke længere kan mærke sukkerkornene mellem dine fingre!
  • Spred marengsen ud til en firkant på et stykke bagepapir (ca 15×30 cm) – eller kom det i en sprøjtepose med en stor rund tylle, og sprøjt to cirkler med en diameter på cirka 20-24 cm.
  • Bag bunden i cirka 1 time.
  • Når bundene er færdige slukkes ovnen – lad bundene køle af indeni ovnen,  i endnu en time! (det her er tricket til at få den bedste maregens!!)

FYLD

  • Vask bærene og skær dem over hvis nødvendigt.
  • Hak chokoladen – gerne både små og store stykker. (jeg plejer af tage både mælke- og mørkchokolade)
  • Pisk fløden til skum – ikke for stift, da det ellers vil blive grynet.
SAMLING
  • Placer marengsbunden (eller bundene) på det ønskede fad.
  • Fordel flødeskummet på bunden og fordel bær og chokoalde.
  • Har du valgt at lave to runde margensbunde placeres den sidste bund selvfølgelig ovenpå den første; og det gentages selvfølgelig med flødeskummet, bærrene og chokoladen.
Marengsbunden er bedst på førstedagen.
TIP: Du kan lave marengsbund(ene) nogle dage i forvejen, så længe den bliver pakkes godt ind i en lufttætbeholder, så beholder den sin sprødhed!

Velbekomme,
xx Magnolia