Tag: chokolade

Chokoladevulkaner

Det du skal bruge er:
200 g smør + lidt til ramekinerne
235 g god mørk chokolade
4 æg
4 æggeblommer
125 g sukker
80 g mel
(eventuelt 1 spiseske lakridspulver for at fremhæve smagen af chokolade)

FREMGANGSMÅDE

  • Forvarm oven til 160°. Smør ramekinerne.
  • Smelt smøret og chokolade samme over vandbad, rør til blandingen er ensartet, jævn og glat – tag den af varmen og lad afkøle.
  • Kom æg, æggeblommer og sukker i en stor skol og pisk til massen er tyk og hvid.
  • Tilsæt den afkølede chokolade, sammen med mel og eventuelt lakridspulver, hvis man ønsker dette – pisk til dejen er ensartet
  • Fordel dejen i ramekinerne og bag kagerne i cirka 12 minutter, eller indtil siderene virker stive og toppen er “gele”-agtigt (pas på ikke at bage dem for meget – midten stadig skal være flydende!)
  • Tag kagerne ud af ovnen og lad dem hvile i 1-2 minutter.

Vend derefter kagerne ud på en tallerken og servér eventuelt med vaniljeis.

Brownie med hindbærmousse

cover

Mmhh lyder det ikke bare lækkert? Hindbær og chokolade går jo hånd i hånd – den smager friskt og godt at chokolade. Rigtig lækker til en sommerdag.

CHOKOLADEKAGE

100 g chokolade
35 g brun farin
1 dl mælk
70 g smør
2 æg
100 g sukker
1 teske vaniljesukker
100 g mel
1 teske bagepulver

FREMGANGSMÅDE

  • Forvarm ovnen til 165 grader
  • Smelt chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme – lad det køle af.
  • Pisk æg, vaniljesukker, sukker til en luftig og lys masse
  • Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver.
  • Bag kagen i en 18 cm springform i cirka 30 minutter.

HINDBÆRMOUSSE

2 husblas
200 g hindbær
4 spiseske flormelis
Korn fra en vaniljestang
Saft fra en halv citron/lime
2 dl fløde
100 g græsk yoghurt

FREMGANGSMÅDE

  • Læg husblas i blød
  • Giv hindbær, flormelis, lime/citronsaft, vaniljekorn et hurtigt opkog
  • Si hindbærmassen – så man får en puré uden kerner
  • Kom puréen tilbage i gryden og gik det igen et hurtigt opkog
  • Kom husblas i puréen og bland det godt.
  • Tag hindbær puréen af varmen og lad den køle.
  • Pisk fløden til skum og vend den græske yoghurt i.
  • Vend den kolde hindbærpuré i flødemassen.
  • Fordel nu hindbærmoussen på den kolde chokoladebrowine.
  • Stil kagen på køl i mindst tre timer (gerne natten over – det bliver den kun bedre af!) – eller i fryseren i cirka 1 time.
  • Pynt eventuelt med friske hindbær eller frysetørret hindbær.

cover2

Velbekomme! ?

Othellolagkage

img_3703
Det her er den bedste Othellolagkage, man kan få! Jeg har selv bagt den flere gange, og har alle gangene været ligeså imponeret over, hvor god den er. Jeg har prøvet mange opskrifter, men denne fra Mette Blomsterberg, er altså den bedste. At lave othellolagkage selv er også noget sjovere end at gå ned i bageren og købe en! Jeg håber virkelig, at du vil give kagen et forsøg – den tager lang tid, men det er det hele værd!
SKAL GERNE LAVES DAGEN I FORVEJEN
Antal: 12 personer 
Forberedelse: 3-4 timer
Ventetid: 7 timer/ eller en dag hvis den laves dagen i forvejen 
Sværhedsgrad: Middel/svær

VANILJECREME
Korn af en halv vanilje stang
75 g sukker
70 g majsstivelse
4 dl sødmælk
60 g æggeblommer (ca. 3-4 stk)
3 1/2 piskefløde
1 1/2 piskefløde

VANILJEBUNDE 
Korn af en halv vaniljestang
65 g sukker
100 g æggeblommer
100 g mel
1 tsk bagepulver
200 g æggehvider

MAKRONBUND
125 ren rå marcipan
75 g flormelis
60 g æggehvider (ca. 2 stk)

OVERTRÆKSMARCIPAN
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
ca. 50 g glukosesirup

CHOKOLADEGLASUR:
75 g mørk chokoalde ca 56%
ca. 150 g flormelis
+ lidt vand

Til opbygning og pynt:
ca. 3 dl piskefløde til opbygning
ca. 150 g hindbærmarmelade
ca. 2 dl piskefløde til pynt
Du kan eventuelt også bruge friske bær (f.eks. hindbær, jordbær eller blåbær) til pynt.

Desuden:
1 lagkagering 24 cm i diameter
1 bånd kageplast

FREMGANGSMÅDE

Othellolagkagen bages i følgende rækkefælge:

1) Vaniljecreme
Bland vaniljekorn, sukker og majsstivelse. Pisk det godt (cirka et minut) med 1 dl mælk – tilsæt æggeblommerne bagefter.  Kog herefter de resterende 3 dl mælk + 3 1/2 dl fløde op i en gryde med den tomme vaniljestang (den giver nemlig stadig smag!).

Når mælkefløden koger tilsættes majsblandingen – pisk godt med et piskeris, mens det koger – husk at komme godt ned i bunden af gryden, da det ellers nemt kan brænde på! Forsæt kogningen til at cremen tykner igennem. Fjern vaniljestangen og kom straks den tykke vaniljecreme ned i en kold beholder. Læg nu husholdningsfilm direkte oven på cremen så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt i et køleskab i minimum tre timer.

2) Vanijliebunde
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker med en håndmikser/røremaskine til det bliver en tyk æggesnaps. Bland herefter mel og bagepulver i en skål og sigt det så ned i æggesnapsen.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen – stop når dejen er ensartet.
Tegn 2 cirkler på to stykker bagepapir – brug lagkageringen til at tegne efter. Fordel dejen ud på de to cirkler og smør dejen jævnt ud. Når dejen er fordelt lige bages bundene ved 190 grader i cirka 10 minutter, til de er let gyldne og giver efter ved et let tryk. Lad bundene afkøle.

3) Makronbund
Smuldr marcipanen ned i en skål, tilsæt flormelis og pisk det sammen med en lillebitte smule af æggehviderne. Vær forsigtig med æggehviderne og tilsæt kun lidt af gangen for at undgå klumper.

Kom herefter makronmassen i en engangssprøjtepose og klip et hul. Smør lagkageringen med bagespray eller en smagsneutral madolie og sæt den på bagepapir på en bageplade. Sprøjt makronmassen jævnt ud i hele ringen. Bag bunden i en 180 grader varm ovn i cirka 15 minutter til bunden er gylden. Lad bunden afkøle helt inden du fjerner lagkageringen.

4) Overtræksmarcipan
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse – det vil være en fordel, hvis du har en røremaskine til denne del. Opbevar overtræksmarcipanen i en lukket plasticpose (ved stuetemperatur) indtil kagen skal opbygges.

5) Før du samler kagen
Pisk den kolde vaniljecreme glat med et piskeris. Pisk herefter de resterende 1 1/2 dl. fløde til flødeskum og vend det forsigtigt sammen med den piskede vaniljecreme til en flødecreme.

6) Opbygning
Rengør lagkageringen og placér den på det fad, som kagen skal serveres på – placér kageplast  i kanten af ringen. Læg herefter den afkølede makronbund i og pisk 3 dl. fløde til flødeskum – put dette i en engangsprøjtepose med eller uden tylle. Sprøjt flødeskummen ud i kanten af ringen således, at der dannes en tynd væg.

Fordel herefter marmeladen ud på makronbunden og kom vaniljeflødecremen i en ny engangsprøjteposte (med eller uden tylle), og fordel den forsigtigt ovenpå marmeladen. Læg herefter den første vaniljebund på – pres den let ned. Gentag dette med næste lag af afslut igen med en vaniljebund (husk også at presse denne let ned).

Othellolagkagen stilles herefter i køleskabet til den er kold og har sat sig (ca 4 timer) – gerne til næste dag. Når kagen skal servers skal følgende klargøres:

  • Befri kagen for ring og plast.
  • Rul overtræksmarcipanen ud til et langt bånd – husk at hælde flormelis ud på køkkenbordet så den ikke sætter sig fast. Båndet skal være cirka to centimeter højere end kagen (så tag mål med en lineal). Sørg for, at marcipanen hele tiden er i bevægelse, mens du ruller den ud (ellers sætter den sig fast!).
  • Rul forsigtigt båndet sammen og rul det rundt om kagen.
7) Chokoladeglasur

Hak chokoladen groft og smelt det over et vandbad. Rør samtidigt flormelis og en anelse vand (meget lidt vand, til konsistensen er rigtig) sammen i en skål. Kom herefter den smeltede chokolade i rør – tilsæt eventuelt lidt ekstra vand for at få den helt rigtige konsistens. Smør glasuren ud på kagen.

Pisk slutteligt 2 dl. piskefløde til flødeskum og put det i en engangssprøjtepose (valgfri tylle) og sprøjt flødeskummen på – pas på med at lave for store rosetter.Held og lykke ?

img_3693

img_3705

Jordbærtærte

img_2753Mmhhh…Der er ikke noget som en varm sommerdag med en lækker jordbærtærte – og så med danske jordbær! Det er sommer for mig, og den her tærte er simpelthen så lækker, måske endda verdens bedste (i hvertfald hvis du spørger mig) Den er forholdvis nem at lave, og den er det HELE værd. Jeg håber, at du vil prøve den, hvis du gør, så vis mig endelig din kreation ved at tagge mig på min nye Instagram profil, Magnolias.dk

Antal: 10-12 personer
Forberedelse: 1,5 time
Ventetid: 1,5 time
Sværhedsgrad: Nem/middel 

God fornøjelse ?!

MØRDEJ

250 gram hvedemel
165 gram koldt smør
1 stort æg
3 spiseske flormelis
Et nip salt
(eventuelt en halv stang vanilje)

CREME
3 æggeblommer
2 dl letmælk
50 gram rørsukker
Kornene af en halv vaniljestang
2 spiseske maizena/majs-stivelse
2 blade husblas
(eventuelt 2 dl fløde, hvis man ønsker en lidt mere “let” creme)

MAZARINMASSE
150 gram marcipan
100 gram blødt smør
100 gram rørsukker
2 æg
50 gram mel
Kornene af en halv stang vaniljestang

GELE
250 g. frosne jordbær
3/4 dl vand
1 spsk sukker
1 stk husblas

Husk ydermere at have
En bakke danske jordbær, halveret.
Ca. 100 gram mørk chokolade – Fint hakket, eller smeltet.

Fremgangsmåde

MØRDEJ:

  • Skær smørret i små tern og bland med flormelis, salt og hvedemel. Arbejd smørret ind i melet, så konsistensen bliver som brødkrummer. Mørdejen kan med fordel køres på en røremaskine, men ellers så arbejd hurtigt, så smørret ikke bliver varmt.
  • Pisk ægget grundigt sammen, og kom det i smør- og melblandingen. Bland hurtigt ægget ind i dejen – uden at ælte for meget. Den skal bare lige hænge sammen. Hvis man gør det på maskine, så lad den køre, til massen er nogenlunde homogen, og så pres bare dejen sammen til sidst.
  • Pak mørdejen ind i film, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Når dejen har hvilet, så rulles den ud med lidt hvedemel. Smør en tærteform med løs bund og en diameter på cirka 20-24 cm grundigt, og tryk tærtedejen ud i formen. Her kan man selv bestemme hvor tyk eller tynd dejen skal være. Jeg kan personligt godt lide en tynd mørdej, og der kan for mit vedkommende godt være lidt overskydende dej tilbage – men smid det endelig ikke ud! Kom resterne i fryseren og brug dem næste gang!
  • Prik tærtedejen jævnt, så eventuelle luftbobler kan slippe ud.
  • Kom tærtefadet med dej i fryseren. Efter 15 minutter i fryseren kan bunden bages.
  • Bag tærtebunden først i 10-12 minutter ved 200 grader, indtil den er lys gylden.

img_2752

MAZARINMASSE:

I mellemtiden laves mazarinmassen.

  • Pisk marcipanen, sukker og vanilje, og tilsæt derefter det bløde smør lidt efter lidt, til det bliver en sammenhængende masse.
  • Pisk så æggene i ét ad gangen og tilsæt til slut hvedemelet.
  • Når tærten er har for bagt fyldes den med mazarinmasse og bages nu slutteligt i 15-20 min.
  • Når tærten tages ud af ovnen kommes med det samme, det fint-hakkede chokolade på og smøres ud i et jævnt lag.

CREME:

  • Start med at udbløde husblassen i rigeligt med koldt vand i 10 minutter.
  • Bland herefter resten af ingredienserne i en tykbundet kasserolle, og varm op til kogepunktet under konstant omrøring. Lad cremen småboble i nogle minutter, indtil den er blevet ret tyk.
  • Tag cremen af varmen.
  • Knug vandet af husblassen og rør den i cremen. (cremen vil blive tynd når husblassen først tilsættes, men den vil sætte sig og blive tyk igen!)
  • Overdæk cremen med film og lad den køle af i køleskabet. Cremen vil blive meget fast, men det er meningen!
  • Når cremen er afkølet, piskes den igennem til den er glat.
  • Pisk (hvis du ønsker) fløden til skum og vend den sammen med cremen, til den er homogen.
  • Stil på cremen på køl indtil brug.

GELE:

  • (skal laves lige før samlingen af kagen, så den ikke sætter sig før den er på kagen :D)
  • Kom jordbær, sukker og vand op i en gryde og lad det småkoge i fem minutters tid indtil bærrene er bløde.
  • Si nu massen over i en anden gryde så der kun er en glat sirup tilbage.
  • Kom nu den glatte sirup tilbage på komfuret og giv den et hurtigt opkog – tag den nu af varmen og tag nu husblassen i (som er knuget for vand) – rør det godt.

SAMLING:

  • Tag cremen ud af køleskabet og fordel den ud på den afkølede tærte i et jævnt lag.
  • Kom nu de halvrede jordbær oven på cremen, start fra kanten og arbejd dig indad – det synes jeg er nemmest!
  • Geleen fordeles med en pensel ud over jordbærrene; jeg lader gerne min gele komme ned på cremen, det synes jeg ser så fint ud!
  • Stil gerne kagen på køl i 15 minutters tid indtil geleen af sat sig ordenligt!
  • Pynt eventuelt tærten med citronmelisse, skovsyre spiseligeblomster mm., eller lad den være som den er!
  • Kagen skal opbevares på køl, og kan holde sig 3-4 dage 😀

img_2758-1024x683

img_2763-768x512

Bananmuffins med chokoladestykker

img_2102
Mmhhh, jeg elsker bananmuffins og chokolade; og de to kombineret MUMS. Denne opskrift er super lækker, de bliver så svampede og så bløde og argh! Det er et must try. Det her er en af de få bananmuffin-opskrifter hvor muffinen også er god dagen efter. Du må bare prøve dem hvis du elsker bananmuffins! 😉

Antal: Ca 12 muffins
Forberedelse: 30 minutter
Ventetid: 20 minitter
Sværhedsgrad: Nem

Til cirka 12 muffins 

BANANMUFFIN

2 æg
150 g sukker
1 teske vaniljesukker
200 g hvedemel
2 teske bagepulver
125 g blødt smør
2-4 modne bananer (moset)
100 g mørkchokolade (hakket)

 

FREMGANGSMÅDE

 

  • Forvarm ovnen til 200 grader
  • Pisk æg sukker & vanijlesukker hvidt og luftigt.
  • Bland hvedemel og bagepulver i en anden skål
  • Smelt smørret ved savg varme og lad det afkøle
  • Rør melet & det smeltede smør skiftevis i æggemassen sammen med de moste bananer & chokoladen.
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme – og bag dem midt i ovnen.
  • Bag dem i 15-20 minutter.

Velbekomme!

img_2099
img_2123

Chokolade cupcakes med chokolade frosting

img_3920

Denne her opskrift er super lækker og nem at lave! Jeg kan klart anbefale disse cupcakes. De er bløde og svampede. Chokolade med chokolade med chokolade – hvad er der ikke at kunne lide? 😉

Antal: 12 stk
Forberedelse: 40 minutter
Ventetid: 25 minutter
Sværhedsgrad: Nem

CUPCAKES
100 g mel
140 g sukker
40 g blødt smør
20 g usødet kakao
1.5 teske bagepulver
1 teske vaniljesukker
1.2 dl. letmælk
1 æg
50 g hakket mørk chokolade (gerne 70%, det gør dog chokoladesmagen meget intens!)

FROSTING
300 g flormelis
100 g blødt smør (ikke margarine!)
0.4 dl. letmælk
50 g smeltet mørk chokolade (gerne 70%, men normal chokolade kan også bruges til frosting!)

FREMGANGSMÅDE

Forvarm ovnen til 170 grader ved traditionel ovn.

  • Pisk smør, mel, sukker, kakao, bagepulver og salt i en skål med en håndmikser eller røremaskine, til alle ingredienser er blandet godt sammen.
  • Pisk herefter mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen.
  • Pisk herefter blandingen til, at en glat konsistens opnås.
  • Den hakkede chokolade vendes herefter forsigtigt i dejen.
  • Put papirsforme i en muffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten.
  • Bag cirka 20 – 25 minutter ved 170 grader.
  • Lad cupcakesene afkøle inden frostingen smøres og/eller sprøjtes på.
  • Smelt chokoladen til chokolade frostingen og lad den køle af til stuetemperatur.
  • Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken.
  • Pisk den smeltede chokolade i – jo længere frostingen piskes, desto lettere/mere luftig bliver den.

img_3922

img_3923

Red Velvet Cupcakes

img_6713

Red velvets er sindssygt svampede, de er bløde luftige og det er simpelthem den mest perfekte topping der passer perfekt til kagen.  Hvis du ikke ved hvad red velvet cupcakes er, så er det en chokolade cupcake, der er farvet rød også med den lækreste flødeostefrosting. Det der gør disse cupcakes specielle, er blandingen af natron og æblecideredikke der er i, det er netop denne ting der er gør, at de bliver så svampede som de gør.
De er ligeså gode dagen derpå!

Antal: Ca. 24 stk
Forberedelse: 1 time
Ventetid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem 

DEJEN 
180g smør
350g sukker
2 store æg
3 spiseske godt kakao
En del rød pastafarve (frugtfarve duer ikke!)
1 1/2 teske vaniljesukker
1 teske salt
3,6 dl mælk
390g mel
1 1/2 teske natron
1 1/2 teske æbelcider-eddike

FROSTING
170g sturetemperetet flødeost
60 g blødt smør
400 g flormelis
1 teske vaniljeeksrakt

FREMGANGSMÅDE

DEJEN

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Pisk smør, sukker, vaniljesukker og salt til det er luftigt, og tilsæt derefter et æg ad gangen.
  • I en anden skål blandes kakao og mælk sammen med den røde pastafarve – man skal kunne se blandningen er rød (ønsker du ikke kagen skal være rød, kan du sagtens lade være, det gør ingen forskel på smagen).
  • Bland nu skifte vis sigtet mel og mælke-kakao blandningen i dejen, stop når den er ensartet!
  • Bland hurtigt i en lille skål æbelcider-eddike og natron, det vil begynde at skumme en del, men det må ikke stå mere end 20 sekunder! Så kom det direkte op i dejen og rør det godt ud.
  • Kom dem op i muffins-formene og bag dem i 18-20 min – de må virkelig ikke blive bagt for meget, da hele ideen med dem er at de skal være svampede!
FROSTNINGEN 
  • Pisk flødeost, smør, vaniljeeksrakt super luftigt (5-8 min!) og tilsæt flormelis over 2 omgange.
  • Kom frostingen op i en sprøjtepose med den ønskede tylle (Jeg brugte en stor rund tylle).
  • Sprøjt frostingen ud i den ønskede mængde.

    Tip: Sprøjt kun frosting på de cupackes du skal severer, og kom resten af frostingen i køleskabet, og lad cupcakesene stå ved stuetemperatur indtil de skal spises.
    – de kan holde sig 3-4 dage ved stuetemperatur.

img_6714

img_6709

Cheesecake-brownie med Hindbær

img_3859Det her er en af mine yndlingskager! Den er simpelthen så god! Den er så flot bare at kigge på, og den smager mindst 10 gange så godt! Jeg har lavet den SÅ mange gange. Stykkerne i kagen skal bestemt ikke være for store, da den ligger ret tungt i maven (selvfølgelig på den gode måde!) Du bliver nødt til at prøve denne super lækre kage! Den tager ikke så lang tid at lave igen. Så lad os komme igang!

Til ca. 10-12 personer

BROWNIE

200 g groft hakket mørk chokolade
200 g usaltet smør
250 g flormelis
3 æg
100 g mel

CHEESECAKEFYLD:

400 g flødeost
150 g flormelis
1/2 tsk vaniljeektrakt
2 æg

HINDBÆRMOUSSE
3 dl piskefløde
100 g flormelis
150 g hindbær (eller blåbær måske endda jordbær…? Det er helt op til dig – både friske og frosne kan bruges)

FREMGANGSMÅDE

BROWNIE
  • Forvarm oven på 170 grader.
  • Hak de 200 g chokolde groft og kom den op i en varmfast skål, og smelt den så over vandbad (lad ikke bunden af skålen ramme vandet!).
  • Lad chokoladen smelte jævnt.
  • Kom smør og sukker i en skål og pisk med en håndmikser (røremaskine kan sagtens bruges!) og pisk så til det er godt indarbejdet.
  • Tilsæt æggene et ad gangen til alt er godt blandet, og skrab evt. kanterne fri for ublandede ingredienser efter hvert æg.
  • Rør gradvist melet i og rør godt hver gang.
  • Skru op for hastigheden og pisk til at dejen er helt jævn.
  • Hæld langsomt den smeltede chokolade i  og blande det grundigt.
  • Hæld dejen i den ønskede form, og glat dejen med en paletkniv.

Browinen stilles væk (den skal ikke bage endnu)

CHEESECAKEFYLD

  • Kom flødeost, sukker og vaniljeekstrakt op i en skål (eller røremaskine) og pisk på laveste hastighed.
  • Pisk til det er jævnt blandet sammen.
  • Tilsæt et æg ad gangen.
  • Pisk den nu helt glat og ensartet – men pisk ikke for længe da osten godt kan skille!

Dejen skal nu gerne være jævn, tyk og cremet.

  • Smør dejen på browinen, og glat den med en paletkniv.
  • Bag kagen i ca 30-40 minutter eller til den er fast at røre ved og letgylden i kanten. Midten skal stadig være bleg.

Lad kagen køle af helt, dæk derefter til og sæt den på køl i mindst to timer eller gerne natten over.

HINDBÆRMOUSSE

  • Kom fløde, sukker og hindbær op i en skål (røremaskine kan være en fordel) og pisk til den er stiv.
  • Vend browinen ud på et skærebræt/eller køkkenbordet og vend den rigtig side opad.
  • Smør fyldet oven på cheesecakefyldet.

Pynt med friske hindbær (hvis du har valgt fx blåbær i fyldet/moussen pynt med blåbær).